Korsang for børn og unge i Skjoldbjerg kirke

Kan du lide at synge, har du lyst til at synge sammen med andre? Så kom med til vores adventsbørnekor i Skjoldbjerg kirke og kirkehus.

Vi synger til adventskoncerten i Skjoldbjerg

Vi skal synge julesalmer og sange til adventskoncerten 1. søndag i advent, den 3. december 2017 i Skjoldbjerg Kirke og deltage i Juletræstændingen ved Medborgerhuset lige efter. Koncerten starter kl. 14 med Lucia optog, børnekor, fællessang og de 9 læsninger i Skjoldbjerg Kirke.

Vi øver om fredagen fra den 6. oktober

Alle børn er velkommen til at være med hver fredag fra kl. 16:00-16:45. De store børn fra 5. klasse og op øver derefter videre til kl. 17:30. Vi mødes første gang fredag den 6. oktober kl. 16 i Skjoldbjerg kirkehus, og øver derefter hver fredag indtil koncerten d. 3. december.

Kontakt og spørgsmål

Skriv gerne en sms til Lone på 20 30 82 70, hvis du ikke kan komme første gang eller hvis du har spørgsmål.

Mange sangglade hilsner Kjeld og Lone.