En kirke fra middelalderen

Kirken er opført i romansk rundbuestil fra ca. midt i 1300 tallet. Kirken var lille og slet ikke så høj som i dag, den bestod kun af skib og kor.

I begyndelsen af 1500-tallet blev kirken bygget om og er bygget større med tværskib og tårn, desuden blev både kirkeskib og kor forhøjet med teglsten. Ved udvidelsen genbrugtes sokkelkvadre fra den kirke, der lå i Fitting. Kirken overgik til selveje o. 1910, og før den tid har der været skiftende ejere.

Det oprindelige tårn styrtede ned i 1670erne. Det nuværende tårn er fra 1885 og ommuret ved en restaurering i 1965.

Våbenhuset fik sit nuværende udtryk i 1848. Før 1848 var det opført som et bindingsværk.

Vorbasse “Hellig Legems Kilde”

Den store udvidelse i 1500 tallet skyldes formodentlig, at Vorbasse kirke i senmiddelalderen var en valfartskirke med en helligkilde. Kilden blev kaldt: ” Hellig Legems Kilden” og der var en betydelig valfart til den i senmiddelalderen. I dag er kilden udtørret og tildækket, men dens placering er stadig markeret med en sten i den sydlige kirkegårdsmur.
Oprindelig var der 2 store kildemarkeder, den ene afholdtes (d. 30.april) på Valborgs aften og den anden afholdtes (d. 19. juni) på Hellig Legems aften.
Kilden er nok oprindelsen til det årlige Vorbasse marked , der i dag finder sted i dagene omkring næstsidste fredag i juli måned.

Altersølvet i Vorbasse kirke

Altersølvet menes at være fra 1738 og selve alterkalken er vist nok den ældste brugsgenstand i Vorbasse sogn, der stadig er i brug. Kalken er 19,8 cm høj, har sekstunget fod med bred fod­plade og afsæt af form som en sekstakket stjerne med en spids midt på hver af tungerne. På en af spidserne et påloddet, støbt, 4,5 cm højt krucifiks.

Oblatæske, o. 1960, af sølv. Oblatdisken  har graveret linie langs fanens kant samt midt på denne et graveret hjulkors.

De to alterstager (o. 1650) er 42,8 cm høje men lidt forskellige i proportionerne. Der har en gang været anbragt lysattrapper af gulmalet træ i stagerne, for at spare på de dyre stearinlys. På gamle fotos kan man se at der var anbragt 3 af disse stager på alteret. Den sidste var dog ca. 10 cm lavere end de to vi har nu.  Den syvarmede stage er skænket til kirken i 1930

Altertavlen i Vorbasse kirke

Vi har i Vorbasse kirke en fin ’påskealtertavle’, hvor det er muligt at følge et par af højdepunkterne i påsken ved at kigge på altertavlens malerier. Den rigt udskårne altertavle af træ stammer fra 1599 og er udført af den såkaldte ’Vorbasse-snedker’. Altertavlen er bemalet, og de nuværende malerier stammer fra ca. 1846.

Påskevandringen starter i altertavlens store midterfelt, storfeltet, hvor der er malet en nadverscene. Det er udført med tydelig inspiration fra Leonardo da Vincis berømte fremstilling af Den Sidste Nadver fra 1498, som viser det øjeblik, hvor Jesus forudsiger, at en af hans disciple vil forråde ham.

Lader man derefter blikket glide opad, findes øverst i attikaens midterfelt et mindre maleri, en korsfæstelsesscene af Kristus på korset sammen med Maria og disciplen Johannes.

Ældre fotografier viser, at topfeltet, altertavlens øverste felt, engang har haft et maleri af den velsignende Kristus. Den velsignende Kristus er den korsfæstede og opstande Kristus, og jeg forestiller mig, at han har været gengivet med tydelige sårmærker i hænderne holdt ud fra kroppen i den kendte, velsignende position, altså en slags opstandelsesscene, som nok er blevet overmalet, men alligevel også kan siges at være indeholdt i det nuværende Kristusmonogram (IHS -Iesus Hominum Salvator – Jesus, menneskets frelser).

Af Lene Ladefoged Fisher

Niels Holmgaards stager

De to syvarmede egetræslysestager på 121 cm, kaldes kandelabre, er lavet af Niels Holmgaard ca. 1960. De anvendes ved særlige gudstjenester og ved dåb. De er også altid tændt ved begravelser, og står da på hver sin side af kisten. Til daglig står de i koret ved siderne til alterbordet.

Kirkeklokken “Anna” i Vorbasse

“Anna” er en ældre og tung dame på 640 kg og en diameter på 100,5 cm.

“Anna” er fra 1507 og er skabt af Peter Hansen i Flensborg, som var en meget velanset klokkestøber.

Den katolske biskop, Iver Munk, lod klokken støbe, sandsynligvis til domkirken i Ribe, hvor den var beregnet på at varsle stormflod og andre ulykker. Den nåede dog kun at være stormklokke i få år, og alt tyder på, at biskop Iver har foræret klokken til Vorbasse kirke i forbindelse med ombygningen i 1500 tallet.

Om halsen har vores klokke en slags dåbsattest, en tolinjet indskrift med reliefminuskler (små bogstaver) på en blanding af dansk og latin:

“Anno domini mdvii ihesvs nasarenvs rex ivdeum biscop iver lod migh stobe Gvd til lof ame(n) / alpha et o devs homo principivm et finis o rex glorie Xpe veni cvm pace. anna hedher ieck”.

Det betyder:

“I det Herrens år 1507, Jesus af Nazaret, jødernes konge. Biskop Iver lod mig støbe Gud til lov. Amen. Alfa og omega. Gud og menneske. Begyndelsen og enden. O herlighedens konge, Kristus, kom med fred. Anna hedder jeg.”

Kirken har periodevis været dårligt vedligeholdt og tårnet delvis sammenstyrtet. Derfor har “Anna” engang stået på gulvet i mere end 90 år.

I 1792 hed det, at tårnet rummede en mægtig klokke, som blot ikke kunne høres.

Sidste gang der blev lavet om på vilkårene for klokken var i februar 2008, hvor der blev monteret automatisk ringning på klokken.

Kirkeskibet “Mette Marie”

Kirkeskibet er fra 1932, med navnet “Mette Marie”.
Galionsfiguren er en blåklædtfrakkeklædt mand, holdende et skjold og flankeret af to tilsvarende.
Et lignende skjold pryder agterstavnen, her indrammet af akantusslyng. Skroget står sort med hvide, malede portgange, bred beige vandlinie og rødbrun bund.  Skibet er ophængt i rødt ståltov.

Restaurering af Vorbasse kirke i 2010

I Maj 2010 påbegyndes en omfattende restaurering af kirkegavlen, hvor en stor del af murstenene på den sydlige side af kirken skiftes ud. Der udskiftedes også et spær på taget over våbenhuset. Dette er naturligvis lavet efter de gamle håndværksmæssige traditioner.

Kapellet i Vorbasse og  vinduet i kapellets vestgavl

Kapellets østgavl væltede i den storm i 1991. Der skulle i øvrigt være begravelse samme dag, og graven lå lige syd for kapellet, hvis tag kunne falde ned, hvad øjeblik det skulle være. Så vi turde ikke lede følget ud til jordpåkastelse på kirkegården. Den blev holdt i kirken, og kisten blev senere båret ud af kirkegårdens folk.

Det blev bestemt, at der skulle et vestvendt vindue i det nye kapel, og jeg blev bedt om et forslag. Jeg lavede et par skitser, som jeg drøftede med kirkesanger Niels Holmgaard, der senere også fandt den glarmester, der kunne lave glasmosaikken.

Det var indlysende, at der skulle være et kors i vinduet. Det springende punkt var farven. Jeg endte med at foreslå et blåt kors, for blå er kongefarven. Jesus, der blev korsfæstet som offer for os, er siden opstandelsen påskemorgen den himmelske konge. Det symboliseres også i glorien om korset. Det er troen på ham, der er kernen i kristentroen.

Det er ham, der frelser.

Den grønne farve nederst er markernes og menneskelivets farve, mens den røde øverst er både aftenrødens og morgengryets farve.

Kapellet minder os om livets aften, men under korset skal det også minde os om, at vi venter opstandelsens morgen ved tidernes ende. Det er kristentroens håb, som udtales over enhver kiste ved en kristen begravelse.

af Jørgen Bækgaard Thomsen

Altertæppet i Vorbasse

I 1977 fik Vorbasse kirke sit nuværende altertæppe. Tæppet tager udgangspunkt i Jesu ord: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Det ligger lige der for fødderne af os, når jeg hver uge samles med konfirmanderne i kirkens kor, og det ligger for næsen af os, når vi knæler omkring nadveren i søndagens gudstjeneste, og det minder os om, hvor det er, vi kan samle næring og kraft til at leve livet som kristne, nemlig fra vinstokken – den sande vinstok – Kristus.

Tæppet er syet af lokale kvinder bl.a. Ellen Margrethe Riisager og Inger Kristensen, som var primusmotorer på projektet, sidstnævnte har også syet det tilhørende brudetæppe, som brudeparret står på ved vielser. Derudover har følgende været med til at svinge nålene: Edel Thomsen, Lydia Sørensen, Mathilde Poulsen, Kathrine Nissen, Jonna Hansen, Selma Overgaard, Birgit Koch og Hedvig Olsen (som også har lavet stjernerne til vores juletræ og broderet på vores dåbsklude, men det er en anden historie, som måske – hvem ved – kan komme i et senere sogneblad).

Altertæppet er syet i ren uld med en teknik, som hedder smyrna. Det blev syet i baner, som kunne sendes rundt til de flittige damer og senere sættes sammen.

Tæppet, som dengang kostede omkring 5.000 kr. i materialer, blev finansieret med frivillige bidrag fra menigheden, og blev indviet skærtorsdag 1977. Dette årstal er som en lille finurlighed vævet ind i tæppet, måske med inspiration fra altertavlen, der ligeså i sin dekoration gemmer på året 1599, hvor den for mange mange år siden blev udskåret af den såkaldte Vorbassesnedker.

Hvis du endnu ikke har opdaget disse årstal, er du meget velkommen til at komme og gå på jagt efter dem i kirken!

Af Susanne Østbjerg Kargo

Messehaglerne i Vorbasse kirke

I 1996 spurgte Præsten og menighedsrådet os 4 damer om vi ikke kunne tænke os at sy en ny messehagel, da den gamle var meget slidt, og trevlet i kanten. Vi mødtes i kirkehuset med præsten Jørgen Bækgaard, Knud Thomsen, Anne Lise Andersen og Ulla Koch Kristensen. Vi var ude i flere kirker, for at se på modeller. Men det var slet ikke nødvendigt da Jørgen Bækgaard jo havde lavet skitser og utroligt flotte tegninger. Så det var jo stofprøver vi skulle finde.

Vi prøvede ved Vævergården i Tylstrup, men så ville de jo designe dem. Det havde vi jo ikke brug for. Vi kontaktede Elisabeth Hyldig i Vejen (forhenværende Vejen boligforretning). Hun kom med prøver på både stof og guldbånd. Hun var meget imponeret af Jørgens tegninger. Vi syede prøver i lærredsstof først, for at se hvordan det tog sig ud.

Nu klippes den grønne messehagel – 12/2 1997

Ellen Margrethe er god til at applikere, så hun syede vindruerne. Birgit og Ida broderede aks og vipper. Ingrid syede guldbånd og kors på. Det var meget spændende. Den blev presset, klippet til, syet sammen, foer og lynlås, og foeret blev stafferet op. Alle var glade og tilfredse. Den blev taget i brug Kr. Himmelfartsdag

Nu var der så to mere, en lilla og råhvid – 8/5 1997

Opstart 13/1 1998. Begge blev syet som prøver i lærred. Den råhvide drillede os lidt, men vi fik rettet til sammen med Jørgen, for strålerne lignede møllevinger. Men resultatet blev godt. Den lilla er nu under arbejde, den går på omgang. Ellen Margrethe fletter tornekrans, Ida og Birgit broderer torne og Ingrid syr guldbånd og kors på. Syes sammen, lynlås og foer, stafferes op af Birgit. Vi var tilfredse og den tages i brug st. Bededag 4/5 1998.

Den råhvide:  Ellen Margrethe applikerer glorie og lysstråler, og det røde i korset både på for og bagstykket. Ingrid syr guldbånd og kors bagpå, og 4 små kors og et større foran. Birgit og Ida presser og syr sammen, lynlås og foer. Birgit stafferer op. Var færdig inden julemåneden. Tilfredse og taget i brug juledag 25/12 1998.

Den røde – 2004

Jørgen blev ved med at spørge os til den røde. Så vi gik i gang i 2004. Den gik også på omgang. Ellen Margrethe har syet guldtråden og duen, Birgit har presset det. Ingrid syr guldkors bag på og 4 små Jerusalemskors og et større foran. Alt presses, klippes til, sys sammen, lynlås og foer. Birgit stafferer op. Vi var godt tilfredse.

Vi havde mange gode timer sammen om arbejdet. De 4 messehagler er alle tegnet af Jørgen Bækgaard og prisen på dem alle 4 blev 7.000 kr.

Niels Holmgaard lavede 4 store bøjler. Taget i brug Pinsedag 30/5 2004.

Præsten takkede for arbejdet.

 Af Birgit Koch, Ellen Margrethe Risager, Ida Thomsen og Ingrid Nissen

Kirkegårdsudvidelsen

Den fjerde udvidelse af Vorbasse kirkegård begyndte først i 90’erne. Menighedsrådet begyndte at arbejde med en udvidelse af kirkegården, med den begrundelse at der ville komme til at mangle gravpladser. Det skete blandt andet på grund af, at fredningsperioden for grave var blevet forlænget med 5 år. (Fra 25 til 30 år). Samt ønsker om andre former for gravpladser, herunder fælles anonyme urnegrave. Vi var så heldige, at menighedsråd før os havde forudset en kommende udvidelse og derfor havde plantet en randbeplantning om stykket med henblik på udvidelsen.

Høring i instanser

Der var en del instanser, der skulle høres. Provsti og Stift, som så sendte det videre til højere myndigheder. Der kom ret hurtigt svar tilbage – altså i løbet af ca. 1 år. Afslag pga. at der efter deres mening ikke var behov for større kirkegård.

Behovsanalyse

Graveren, kirkeværge og menighedsråd lavede en analyse af behovet. Så søgte vi igen, og denne gang gik det videre til Kirkegårdskonsulenten, Kgl. bygningsinspektør, Embedslægen og Nationalmuseet, som alle sagde god for udvidelsen.

Tegninger

Der var lavet nogle skitsetegninger, og så var det kun at få lavet nogle rigtige tegninger. Vi var på det tidspunkt i forbindelse med gruppen for by- og landskabsplanlægning i Kolding, i forbindelse med anlæggelse af arealet omkring det nye maskinhus.

Vi bad dem om at lave forslag til nogle tegninger til udvidelsen af kirkegården. Tegninger som så skulle godkendes af Stiftet (kirkegårdskonsulenten). Det viste sig at være svært. Frem og tilbage flere gange.

Menighedsrådet spurgte så, om konsulenten kunne foreslå nogle steder, vi kunne tage ud og se. Det gjorde vi så og havde en god tur, og så mest hvad vi ikke synes der skulle være. Samme tid meddelte konsulentfirmaet i Kolding, at vores arkitekt Inger Baur var sygemeldt, deres arkitekt Ole Klåborg ville fortsætte arbejdet. Samtidig var Brande – Grene provsti blevet oprettet med provst Mogens Jensen, Grindsted.

Ole Klåborg foreslog, at vi (formanden) og han tog til Århus for at få en snak med  kirkegårdskonsulenten og Kgl. Bygningsinspektør, som havde kontor i samme hus. Vi fik kaffe og der blev lavet mange skitser, hver gang Ole K. så sit snit til det, fik han dem lige så stille ned i sin taske. (Så vidste han, hvad der kunne godkendes).

Det blev bestemt, at Ole K. skulle lave 3 forslag, hvor menighedsrådet havde bestemt, hvordan den ene skulle være. Vi fik 3 tegninger,- samtidig gjorde han det klart, at nr. 3 ikke var hans forslag. Vi sendte alle tre til udtalelse ved provst Mogens Jensen. Mogens kunne anbefale dem alle 3, så vi måtte selv vælge. Vi valgte nr. 3, den blev godkendt af alle berørte myndigheder.

Lang proces men godt resultat

Det var en lang proces, og vi følte indimellem, at vi løb panden mod muren. Men endelig var alt klar til udvidelsen, og så gik det hurtig med at få det lavet.

Efter licitationen blev det Bække entreprenør og Hørlyks planteskole der vandt og udførte arbejdet til fuld tilfredshed.

Vi glæder os over at det er blevet så godt, og at vi har en velfungerende kirkegård.

Den nye afdeling af Vorbasse kirkegård blev indviet den 11. maj 2001.

Af Knud Thomsen