Vær med, når en digital udgave af Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag den 14. marts 2021. Sammen gør vi en forskel for mennesker i yderste nød.
Lige nu står problemerne i kø for verdens fattigste
Klimaforandringernes konsekvenser er en realitet, samtidig er corona-pandemien været med til at forværre problemer, der eksisterer i forvejen. Sult, ulighed og konflikter.
Vi må som næstekærlige mennesker ikke vende det blinde øje til. Verdens fattigste har mere end nogensinde brug for en håndsrækning. Vi må i stedet bevare håbet og troen på, at vi kan gøre en forskel.
14. marts har du konkret mulighed for at gøre en forskel. Her sætter vi alle digitale sejl til og samler ind til verdens fattigste.
Klimaproblemer øverst på listen
I Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi regnen udebliver og høsten slår fejl år efter år. I Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk.
Klimaforandringerne er her – konsekvenserne er bare ikke ligeligt fordelt på verdensplan. Det er verdens fattigste, der rammes hårdest. Mennesker, der i forvejen ingenting har.
Folkekirkens Nødhjælp har ydet nødhjælp til mennesker i snart 100 år, længe før klimaforandringerne kom på dagsordenen. Og i den periode har der altid har været naturkatastrofer – men aldrig i det omfang, vi oplever nu.
Vi må handle nu, hvis vi skal redde liv. Verdens fattigste behøver konkret hjælp til at håndtere tørke og oversvømmelser. Hjælp til at overkomme de orkaner, der kun bliver voldsommere og voldsommere år for år.
Når vi samler ind den 14. marts, går pengene blandt andet til klimahjælp som:
-
- Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser.
- Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand.
- Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr.
Igen i år må vi aflyse dør til dør indsamlingen, men vi kan være med til at gøre en forskel blandt verdens fattigste, ved at sende penge til Folkekirkens nødhjælp, som gør et stort stykke arbejde hvor de er.
Du kan hjælpe via:
Mobile Pay til: 114400
Sms til 1911:
-
- Sms TRÆ og støt med 75 kr.
- Sms VAND og støt med 150 kr.
- Sms MAD og støt med 300 kr.
Bankoverførelse: Reg. Nr. 4183 kontonr. 7002300
Klimaforandringerne betyder, at vi skal tænke i nye alternativer som at dyrke quinoa og amarant i stedet for majs. Det er afgrøder, der har brug for mindre vand, og de kan være med til at give familier en mere varieret og nærende kost.
Fotograf: Jakob Dall