Onsdag den 8. juni starter udgravningen af Vorbasses helligkilde. Morten Søvsø, arkæolog, forklarer arbejdsgangen i projektet.
Først skrælles toplaget af rundt om kilden med en gravemaskine, dernæst udgraves mere forsigtigt de jordlag, der skal soldes for eventuelle fund. Morten Søvsø og Jørgen Møller regner med, at der dukker frivillige op, som vil være med til at solde jorden.
På billedet ses: Arkæolog Morten Søvsø, graver Søren Møller Madsen og arkæolog Mette Højmark Søvsø.
De er kommet langt i løbet af den første dag. Til fyraften er de nået ned til en stensætning af det oprindelige kirkedige. Der fortsættes torsdag ved 9 tiden.
Der bliver delt flere billeder inde i vores gruppe på facebook. Den hedder, Vorbasse og Skjoldbjerg kirker og kirkegårde, Du er velkommen til at hoppe ind i gruppen her på linket.