Et par gode råd ved anlæg af gravsted
Efter begravelsen går der normalt ca. 2 – 4 måneder, hvor jorden sætter sig. I den periode anlægger vi helst ikke gravstedet. Plantning på gravstedet foregår primært i forårs- og efterårstiden, hvor jorden er egnet til dette.
Når man er ude ved stenhuggeren for at købe en gravsten eller træffe aftale om en tilføjelse på stenen, er det en god idé, at købe eventuelle granitvaser, trædesten, fuglebade samt sten til bed i samme ombæring, fordi man så får noget der passer sammen. Det kan endvidere blive dyrere at anskaffe dette efterfølgende.
Runde marksten skal man selv skaffe, hvis man ønsker et anlæg med disse.
De traditionelle gravsteder på Vorbasse og Skjoldbjerg kirkegårde er forholdsvis små, så man skal passe på at stenen ikke bliver alt for stor. Der vil typisk også kun være plads til 4 planter på gravstedet, medmindre man vælger meget små stenbedsplanter o.l.
Vejledende pris ved gravstedsanlæggelse
Prisen for vores hjælp til anlæg af gravstedet udgør materialerne + vores løn for den tid det tager. Det tager typisk 2-3 timer at anlægge et standardgravsted.
Uden bed: 1400 -1700 kr.
Med et bed foran stenen: 1900-2400 kr.