15. jun 2017 | Vorbasse
Sagnet om de 2 kæmper
Der er mange sagn om kæmper, trolde og kastesten, og Vorbasse har da også et.
Sagnet fortæller, at der var kamp mellem to kæmper da kirken skulle bygges. Den ene var kæmpen fra Bække og den anden kæmpen fra Egtved. Kæmperne kunne ikke forliges, men da de opdagede at der var ved at blive bygget en kirke i Vorbasse, så sluttede de sig sammen, for en ting de mindre kunne lide end andre kæmper, var kirker og kristne. Så de besluttede at kaste kampesten mod kirken for at få byggeriet standset. Den ene landede syd for kirken og den anden nord for kirken, så bygmestrene kunne fortsætte deres arbejde uden problemer.
Stenene ligger der endnu.
Hvorfor ligger kæmpestenene netop der, hvor de gør?
Det har naturligvis været et spørgsmål, som har været drøftet og spekuleret i op gennem tiderne. Langt de fleste af de sagn, der hører til den enkelte sten, placerer den som en kastesten. Sten, som kæmper eller trolde har kastet af forskellige grunde. Enten har de i arrigskab eller i kamp kastet dem efter hinanden, eller de har kastet dem efter kirker, hvilket er den største kategori af kastestenene.
For troldene var det især kirkeklokkerne der var irriterende. Deres kimen gjorde forfærdeligt ondt i hovedet på troldene og for at stoppe dette kimeri, var det, at troldene kastede med store sten efter kirketårnene.
5. maj 2017 | Vorbasse
Historien om Vorbasse middelalderkirke
Oprindelig var Vorbasse kirke en ret beskeden romansk kvaderstensbygning fra ca. midt i 1300 tallet, der kun bestod af skib og kor.
I begyndelsen af 1500-tallet blev kirken udvidet en del mod vest med tværskib og tårn, desuden blev både kirkeskib og kor forhøjet med teglsten. Ved den udvidelse genbrugtes bl.a. sokkelkvadre fra den kirke, der lå i Fitting.
Det oprindelige tårn styrtede ned i 1670erne. Det nuværende tårn er fra 1885 og ommuret ved en restaurering i 1965.
Våbenhuset fik sit nuværende udtryk i 1848. Før 1848 var det opført som et bindingsværk.
Vorbasse “Hellig Legems Kilde”
Den store udvidelse skyldes formodentlig, at Vorbasse kirke i senmiddelalderen var en valfartskirke med en helligkilde. Kilden blev kaldt: ” Hellig Legems Kilden”. I dag er kilden udtørret og tildækket, men dens placering er stadig markeret med en sten i den sydlige kirkegårdsmur.
Oprindelig var der 2 store kildemarkeder, den ene afholdtes (d. 30.april) på Valborgs aften og den anden afholdtes (d. 19. juni) på Hellig Legems aften.
Kilden er nok også oprindelsen til det årlige Vorbasse marked , der i dag finder sted i dagene omkring næstsidste fredag i juli måned.
Døbefonten i Vorbasse kirke 
Vorbasse kirkes ældste inventar er kummen af den romanske
granitdøbefont, hvor foden dog er fra 1965. Kummen har været fastmuret i korbuens nordvange, og blev frigjort for cement i 1965 og er nu fritstående på samme plads.
Dåbsfadet er af messing og anskaffet i 1889.
Og dåbskanden, også af messing, er anskaffet ca. 1905.
Fra 1883-1889 han man anvendt et hvidt vaskefad af fajance.
Altersølvet i Vorbasse kirke
Altersølvet menes at være fra 1738 og selve alterkalken er vist nok den ældste brugsgenstand i Vorbasse sogn, der stadig er i brug.
De to alterstager er 42,8 cm høje men lidt forskellige i proportionerne. Der har en gang været anbragt lysattrapper af gulmalet træ i stagerne, for at spare på de dyre stearinlys. På gamle fotos kan man se at der var anbragt 3 af disse stager på alteret. Den sidste var dog ca. 10 cm lavere end de to vi har nu.
Den syvarmede stage er 52,5 cm høj og skænket til kirken i 1930
Prædikestol
Prædikestolen har sandsynligvis siddet i midten af et pulpitur, hvorpå alle 12 apostle har været udskåret, men de 9 er forsvundet, tilbage er kun Thomas med spydet, Bartolomæus med en stor krum kniv og Filip med en stav, og Kristus selv med korsstav og en velsignende højre hånd i prædikestolens front.
Der er malet årstallet 1594 på himlen over selve stolen. og man mener at det er Vorbasse snedkeren der har lavet den. På himlens underside er der en udskåret roset og en hængende due.
Altertavle
Altertavlen (1599) og prædikestolen (1594) er udført af en billedskærer, der blev kaldt “Vorbasse-snedkeren”. Malerierne på altertavlen stammer fra omkring 1846, hvor tavlen blev malet op af en lokal maler.
Niels Holmgaards stager
De to syvarmede egetræslysestager, kaldes kandelabre, er lavet af Niels Holmgaard ca. 1960. De anvendes ved særlige gudstjenester og ved dåb. De er også altid tændt ved begravelser, og står på hver sin side af kisten.
Stolestader og bænke i Vorbasse kirke
Stolestadernes fronter i tårnrummet samt på de forreste bænke er fra slutningen af 1500-tallet, desuden er der i koret fire fronter der er fra 1701. Alle de øvrige bænke er fra omkring 1894.
Kirkeklokken i Vorbasse
Klokken “Anna” er fra 1507. Den var muligvis oprindelig stormklokke i Ribe. Klokken blev skænket af Biskop Iver Munk fra Ribe. I februar 2008 blev der monteret automatik på klokken.
Orglet i Vorbasse kirke
Pulpituret og Kirkens orgel, der er på 12 stemmer er bygget i 1990 af P. Bruhn & Søn, Arslev.
Restaurering af Vorbasse kirke i 2010
I Maj 2010 påbegyndes en omfattende restaurering af kirkegavlen, hvor en stor del af murstenene på den sydlige side af kirken skiftes ud. Der udskiftedes også et spær på taget over våbenhuset. Dette er naturligvis lavet efter de gamle håndværksmæssige traditioner.
Kapellet i Vorbasse
I den vestlige del af den gamle kirkegård er der et lille kapel som er opført i røde teglsten og med tegltag. Der er et blyindfattet glasvindue i endegavlen. Motivet er designet af tidligere sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen.
Graverhuset i Vorbasse
I de lave hvidkalkede bygninger syd for kirkegården var der oprindelig beboelse. Her havde graveren sin bopæl.
I dag er der indrettet lokaler til kirkegårdens personale i bygningen. Desuden er der et offentlig toilet med pusleplads og adgang for kørestole.
Kirken og Vorbasse by.
Vorbasse kirkes placering
Kirken ligger midt på den gamle del af kirkegården, og er omkranset af et stendige. Mod vest er kirkegården udvidet med et areal, der er omkranset af et læhegn, primært af cypres og gran. På indersiden af diget mod syd samt den vestre del mod nord var der en række birketræer, disse blev dog fjernet på provstens foranledning i november 2008.
Kirken ligger i den nordøstlige udkant af byen og grænser op til det åbne land mod nord og øst. Sydvest for kirken er der et åbent areal med græsplæne, som grænser op til et nybyggeri med lave rækkehuse. Rækkehusenes beskedne højde skal sikre, at de ikke svækker kirkens dominans over området. Mod sydøst er der et pænt og meget velholdt nedlagt landbrug, som styrker kirkens forhold til det åbne land. Set fra byen markerer kirken sig ikke ret meget, og kun enkelte steder er det muligt at se den mellem bebyggelse og træer. Det er nok mod syd at kirkens dominans over nærområdet er størst.
