Foto af Erik LinsøFællesarrangementet i Sognehuset den 16. marts er ændret til den 14. september, hvor Erik Lindsø kommer og fortæller om ”Livsglædens Nødvendighed” .

Livsglædens nødvendighed

”Glæden kommer ikke af sig selv. Den kræver opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.” Citat Erik Lindsø.
Erik Lindsø vil med muntre historier og humorens bid sætte tilværelsen under lup.
Foredraget bygger på bogen: ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder.” – Om glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften – om forskellen på lykken og glæden.
”Livsmod består af det, vi løbende får sat ind på vores glædeskonto. Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må græde over livet, men ikke begræde det” – det er det mit foredrag handler om fortæller Erik Lindsø.

Erik Lindsø er forfatter og kulturjournalist og foredragsholder. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio og redaktør for Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Han er i dag tilknyttet Rødding Højskole.
Alle er velkommen
Gratis entre.
Arrangeres i samarbejde mellem Vorbasse menighedsråd, Billund Y-mens Club, KFUM og KFUK i Vorbasse.