Forleden havde vi gæster fra udlandet på besøg i kirken. Vi fik en snak om vores små traditioner i forbindelse med gudstjenester. Bl.a. skulle jeg forklare, hvad våbenhuskaffe er for noget? 

Som mange af jer ved, er det en kort stund, hvor vi alle kan hilse på hinanden, og sammen kan drikke en kop kaffe/te umiddelbart efter de fleste af vores gudstjenester. Det foregår i våbenhuset eller lige uden for kirkedøren, når vejret er godt.

Jeg tror, at det billede vores gæster gik hjem med på nethinden, var noget a´la illustrationen her, med bord og stole lige uden for kirkedøren.

Rigtig god dag til jer alle!
Hilsen Eva

PS: Våbenhuskaffen er en tradition som Susanne indførte, da hun startede som vores sognepræst i 2010.
PSps: illustration er lavet ved hjælp en AI generator.