Som mange af jer ved, har menighedsrådet i Vorbasse og Skjoldbjerg i mange år ønsket sig en ny præstebolig i Vorbasse. Dette ønske ser nu ud til at gå i opfyldelse, og projektet med at opføre en ny præstebolig på Skjoldbjergvej 8 begynder i løbet af de næste uger. Derfor er jeg og min familie midlertidig flyttet til Brørup, hvor vi skal bo på Sørens minkfarm.
Drengene skal fortsat gå i skole og i børnehave her i Vorbasse, og jeg vil også have min daglige gang i Sognehuset ved Vorbasse kirke. Så vi er her stadig, og I skal endelig bare komme forbi eller ringe.
Vi glæder os til at prøve livet på landet tæt på Sørens hverdag, men glæder os selvfølgelig også til at flytte tilbage i en flot ny og tidssvarende præstebolig. Efter planen vil den stå færdig omkring markedstid næste år.
Mange hilsner
Susanne