Vorbasse-Skjoldbjerg menighedsråd og Vorbasse Seniorer inviterer til Sogneeftermiddag tirsdag den 31. august kl. 14:00 Hvor Flemming Rishøj fortæller om Stjernestunder.

Program

  • Gudstjeneste i Vorbasse kirke
  • Kaffe og kage i Vorbasse sognehus
  • Foredrag ved Flemming Rishøj
  • Aftensmad

 

Pris og tilmelding

Arrangementet koster kr. 150,-

Tilmelding senest mandag den 23. august til Gunhild  på tlf: 22 95 55 67

Alle er velkomne

Stjernestunder

Stjernestunder vil for de flestes vedkommende være oplevelser – “stunder”, som man tænker tilbage på med stor taknemmelighed og glæde. Oplevelser der varmer og gjorde én glad. Men stjernestunder kan også være oplevelser – “stunder”, som man tænker tilbage på med stor ydmyghed – endda med fortvivlelse, og alligevel blev det en stjernestund, som satte dybe spor i ens sind.

Dette foredrag, som underbygges af billeder og fællessang på powerpoint, vil prøve at belyse, hvorfor vi mennesker har brug for både de lyse såvel som de mindre lyse stjernestunder i livet.  Foredraget indeholder både humor og alvor.