Hverdagsglimt

Højskolesang i Sognehuset

Endelig må vi begynde at være sammen igen, og derfor er der højskolesang i Sognehuset tirsdag den 8. juni kl. 19-21.

Kaffe og kage koster 20,-
Alle er meget velkomne!

Kom og se vores nye alterdug!

Søndag den 6. juni kl 10:30 i Vorbasse kirke

Trinitatistiden er menighedens tid, og i Vorbasse kirke markerer vi i år dette på fornemste vist, nemlig ved at tage vores nye alterdug i brug.

Alterdugen er påmonteret en knipling, som vi har fået i gave af Jane Søe. Kniplingen forestiller vindrueklaser og matcher således på fineste vis vores altertæppe, som også er lavet af flittige lokale hænder. Kniplingeborten er monteret af Karin Hansen. Og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke begge damer for deres store arbejde.

Våbenhuskaffe 

Ved denne gudstjeneste vil vi genoptage traditionen med våbenhuskaffe. Så kom og se vores nye alterdug og vær med til at indlede menighedens tid med en kop snak efter gudstjenesten.

detalje af kniplingen

Mandagscaféen starter d. 7. juni 2021

Mandagscaféen starter op igen!
Vi mødes mandag den 7. og mandag den 21. juni kl.10-12 i Vorbasse sognehus.
Vi glæder os over, at vi kan mødes igen!
Venlig hilsen
Lilly og Birgit

App til kirkekalender

Som landets situation ser ud, må vi forvente at der kan ske ændringer i kalenderting. Jeg vil opfordre til, at du holder dig orienteret på www.vorbasse.dk, på vores facebookside eller her på hjemmesiden.

Forsidebillede

Du kan også hente en app til telefon og ipad, som hedder: ”Kirkekalenderen”. Her har du let adgang til vores kalender med gudstjenester og arrangementer og eventuelle aflysninger. Jeg skriver gudstjenester mv.  for både Vorbasse og Skjoldbjerg kirker. Du kan gemme din kirke som “Foretrukken kirke” for at få hurtig adgang til indholdet.

Kirkekalenderen giver en let adgang til gudstjenester, møder og arrangementer i ca. 2.200 kirker, som er tilknyttet Den Danske Folkekirke. App’en viser som standard kirker i en radius af 10 km, og det er muligt at få kirker vist over hele Danmark. Under hver kirke kan du se sognetilhørsforhold, og der er adresser og kontaktoplysninger på præster og kirkefunktionærer. Desuden er der en kørselsvejledning tilknyttet.

Eva