
din App til kirkekalender
Du kan hente en app til telefon eller i-pad, som hedder: ”Kirkekalenderen”. Her har du let adgang til vores kalender med gudstjenester og arrangementer.
Jeg skriver tidspunkter for gudstjenester mv. for både Vorbasse og Skjoldbjerg kirker. Du kan gemme din kirke som “Foretrukken kirke” for at få hurtig adgang til indholdet.
Kirkekalenderen giver en let adgang til gudstjenester, møder og arrangementer i ca. 2.200 kirker, som er tilknyttet Den Danske Folkekirke. App’en viser som standard kirker i en radius af 10 km, og det er muligt at få kirker vist over hele Danmark. Under hver kirke kan du se sognetilhørsforhold, og der er adresser og kontaktoplysninger på præster og kirkefunktionærer. Desuden er der en kørselsvejledning tilknyttet.
Eva
Hverdagsglimt
Sogneindsamling 13. marts 2022
Vorbasse og Skjoldbjerg er med, når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag den 13. marts 2022.
Sammen gør vi en forskel for mennesker i yderste nød.
2022 indsamlingen handler om at nå så mange som muligt med den rigtige hjælp. Set i lyset af den akutte situation i Ukraine, er årets indsamling delt i to spor: Klima og krig.
Hvad går pengene til?
Sogneindsamlingen har de sidste fem år samlet ind til klimahjælp til verdens fattigste familier. Det gør vi også i år, men på grund af den akutte situation i Ukraine er indsamlingen delt i to spor, krig og klima.
Når vi samler ind den 13. marts, går pengene blandt andet til klimahjælp som:
- Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser
- Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand
- Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr
Hjælp til krigsramte familier i Ukraine som:
- Vand og mad
- Husly
- Soveposer og tæpper
- Bleer
2022-indsamlingen bliver en milepæl
I 2022 fylder Folkekirkens Nødhjælp 100 år. Som den ældste nødhjælps- og udviklingsorganisation med danske rødder, fejrer vi ikke alene 100 års arbejde med håb og handling som varemærke. Vi fejrer et stærkt dansk engagement i humanitært udviklingsarbejde gennem hundrede år. Sogneindsamlingen bliver derfor en jubilæumsindsamling.
Sogneindsamlingen i Vorbasse og Skjoldbjerg
Sogneindsamlingen i Vorbasse og Skjoldbjerg er er først og fremmest fysisk med dør til dør, som vi kender det fra tidligere. Vi går rundt søndag den. 13. marts fra kl. 10 – 12.
Du kan også støtte digitalt med mobilepay. SEND ET VALGFRIT BELØB PÅ Mobilepay: 114400

Støt familier på flugt: Tusindvis af familier er LIGE NU på flugt fra krigen i Ukraine. De fryser, og de har kun det allermest nødvendige med sig. De har brug for tæpper, mad og husly. Foto: Antti Yrjönen/FCA

Plantning af nye træer er en vigtig brik i kampen mod klimforandringer, da træerne mindsker CO2 i atmosfæren. Derudover kan træer gøre sårbare samfund modstandsdygtige, når klimaforandringerne som jordskred og oversvømmelser rammer. Foto: Mikkel Østergaard
Få teksten læst op
Du kan få teksten læst op med programmet “Adgang for Alle”. Det er et program til din computer, der er udviklet af IT- og Telestyrelsen.
Du kan hente det gratis på nettet og installere programmet på din egen pc. Næste gang, du møder en tekst, du har svært ved at læse, åbner du programmet. Du skal bare markere den tekst, som du vil have læst op.
Du finder programmet “Adgang for alle” på linket her.
Sådan anvender du Adgang for alle
For at få en tekst læst op, skal du først markere den tekst du ønsker oplæst og derefter klikke på afspil-knappen på Adgang for alle.
Du kan få en hvilken som helst tekst læst højt. Uanset om det er en e-mail, en tekst i din tekstbehandler eller en tekst på en hjemmeside – bare teksten kan markeres så læser adgangforalle.dk den højt for dig!