Allehelgen i folkekirken falder altid den første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer.

Allehelgen i Vorbasse og Skjoldbjerg kirker

Gudstjenesterne Allehelgensdag skaber plads til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. Og der er plads til at takke for det liv, vi fik lov at dele med dem. I begge kirker bliver navnene på dem som vi har mistet og taget afsked med fra vores kirker i perioden 1/10-2022-30/9-2023 læst op, og efter gudstjenesten er det muligt at tænde lys og sætte ud på kirkegården.

Der vil blive sendt brev ud til de pårørende, der står som anmelder, med invitationer til disse gudstjenester, men alle er velkomne.

Allehelgen og Luther

Allehelgen har rod helt tilbage til middelalderen; og da Luther i 1517 valgte at hamre sine teser op på døren i Wittenberg, gjorde han det om aftenen den 31. oktober, dagen før Allehelgensdag. Dette har sikkert ikke været en helt tilfældig aften for det er aftenen, hvor man både mindes sine egne døde, men også alle de mange kristne der gennem tiderne, har vidnet om deres kristne tro.

I folkekirken

I folkekirken markerer vi Allehelgen i gudstjenesten på Allehelgenssøndag. Det er en dag hvor vi sammen mindes vore døde og deler både vores sorg over deres død, og vores glæde over det liv der var.
Vi er sammen om sorgen og håbet. Vi deler den med vores medmennesker og med Jesus. Allehelgen er derfor en højtid der handler om håb og fællesskab og om at tænde et lys i mørket.

Teksterne til Alle Helgens Søndag er oftest fra Johannes Åbenbaring eller Jesu Bjergprædiken, hvor vi bliver mindet om at Gud tager hånd om os alle.