Snart tændes der Allehelgenslys

Allehelgen i Vorbasse og Skjoldbjerg kirker

Gudstjenesterne Allehelgensdag den 5. november 2017 kl. 14:30 i Skjoldbjerg og kl. 16:00 i Vorbasse skaber plads til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. Og der er plads til at takke for det liv, vi fik lov at dele med dem. I begge kirker bliver navnene på dem som vi har mistet og taget afsked med fra vores kirker i perioden 1/10-2016-30/9-2017 læst op, og efter gudstjenesten har i mulighed for at tænde et lys og sætte det ud på kirkegården.

Der vil blive sendt brev ud til de pårørende, der står som anmelder, med invitationer til gudstjenesten, men alle er velkomne.

Læs mere om Allehelgenstraditionen

Kom og vær med til kunstprojekt

Vi vil gerne invitere dig til at hjælpe med vores collage kunstprojekt

Hvor og hvornår?

Det er i Sognehuset onsdag d. 25. oktober i tidsrummet 9-15. Har du et par timer og har du lyst til at været med, så kom forbi.

Hvad skal der ske?

Der skal laves en stor collage i anledningen af reformationsjubilæet, og den skal sættes sammen af 81 lærreder på 25 *25 cm.

Vi har hørt at 3. klasse og 7. klasse kigger forbi, men vil gerne have lidt flere med. Vi har lim, papir og en hel masse brikker, men mangler hjælp til at sætte det sammen.

Fernisering og reformationsfest

Der er fernisering på kunstværket efter BUSK gudstjenesten søndag d. 29. oktober, hvor der er reformationsfest i Sognehuset. Festen er for hele familien, med kaffe og Luther kage, løb om reformationen for både børn og voksne.
Gudstjenesten og det efterfølgende er arrangeret af menighedsrådet i samarbejde med KFUM & KFUK i Vorbasse, Vorbasse pigespejdere og KFUM spejderne i Vorbasse.
Arrangementet slutter ca. kl. 16.

Vi glæder os til at se jer!

 

 

Korsang for børn og unge i Skjoldbjerg kirke

Kan du lide at synge, har du lyst til at synge sammen med andre? Så kom med til vores adventsbørnekor i Skjoldbjerg kirke og kirkehus.

Vi synger til adventskoncerten i Skjoldbjerg

Vi skal synge julesalmer og sange til adventskoncerten 1. søndag i advent, den 3. december 2017 i Skjoldbjerg Kirke og deltage i Juletræstændingen ved Medborgerhuset lige efter. Koncerten starter kl. 14 med Lucia optog, børnekor, fællessang og de 9 læsninger i Skjoldbjerg Kirke.

Vi øver om fredagen fra den 6. oktober

Alle børn er velkommen til at være med hver fredag fra kl. 16:00-16:45. De store børn fra 5. klasse og op øver derefter videre til kl. 17:30. Vi mødes første gang fredag den 6. oktober kl. 16 i Skjoldbjerg kirkehus, og øver derefter hver fredag indtil koncerten d. 3. december.

Kontakt og spørgsmål

Skriv gerne en sms til Lone på 20 30 82 70, hvis du ikke kan komme første gang eller hvis du har spørgsmål.

Mange sangglade hilsner Kjeld og Lone.

Vorbasse tager til Folkemøde i Ribe – vil du med?

Folkemøde i Ribe

Der er tilrettelagt et stort og flot program til folkemødet i Ribe i dagene 12. -15 oktober i anledningen af reformationsjubilæet, og alle i stiftet er opfordret til at deltage i fejringen. Vi håber at vi kan fylde en bus her fra Vorbasse om torsdagen, så vi sammen kan få en god og spændende eftermiddag i Ribe.

Torsdag den 12. oktober – fælles afgang kl. 12:30

Et udvalg under menighedsrådet har derfor kigget programmet igennem og foreslår, at vi tager samlet afsted i bus til Folkemødet torsdag den 12. oktober fra Sognehuset kl. 12:30.

Vi har lavet et forslag til program ud fra torsdagens arrangementer med bl.a. åbningstalen og åbningsgudstjenesten, debatter, (mere…)

Høstgudstjeneste med kirkefrokost

På søndag den 24. september er der høstgudstjeneste i Vorbasse kirke kl: 10:30. Der er offergang under gudstjenesten, hvor alle, der har lyst, kan gå forbi alteret efter prædikenen og lægge deres bidrag. Det der indsamles går til Kirkens korshær, KFUM’s Soldatermission og KFUM’s sociale arbejde.

Kirkefrokost

Efter gudstjenesten er der dækket op til kirkefrokost i Sognehuset, hvor vi bl.a. skal høre Sven Thygesen fortælle om sin drengetid.
Frokosten koster 25,- kr.

 

Sven Tygesen – 20 år med “Glimt fra sognets historie”

I 20 år har Sven efterhånden underholdt os med farverige historier fra Vorbasse og omegn. Til kirkefrokosten vil Sven komme med endnu en historie, denne gang om sin drengetid.

Vi siger mange tak for dit store arbejde og alle de gode fortællinger!

Forsvundet, fundet og frikadeller – Familiegudstjeneste

Så er vi klar til en ny familiegudstjeneste i Vorbasse kirke og sognehus på onsdag den 6. september kl. 17:00, og temaet er:  “Forsvundet, fundet og frikadeller” .

Hyrden med de 100 får

Vi mødes først i kirken, hvor vi skal søge og finde, høre om hyrden med de 100 får og hver især høre hvordan vi er uendelig vigtige for Gud.

Aftensmad i sognehuset

Derefter er der aftensmad, kaffe, leg og hygge i sognehuset. Det hele er færdig kl. 19, så alle kan nå at komme hjem til sengetid.

Pris for maden

Voksne: 40,-/Børn 20,-
Børn under 7 år er gratis og maks 100,- pr familie.

Næste gang – sæt kryds i kalenderen

Næste familiegudstjeneste er den 8. november 2017 kl. 17.00.