Et barns fødsel registreres i moderens bopælssogn af en jordemoder. Har der ikke medvirket en jordemoder skal forældrene indsende en fødselsanmeldelse til præsten.
Hvis forældrene er ugifte, og der ønskes fælles forældremyndighed, skal der udfyldes og afleveres en Omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten inden 14 dage efter barnets fødsel. Normalt udleveres blanketten på sygehuset efter fødslen, men den kan også fås hos sognepræsten eller udskrives på www.personregistrering.dk. Hvis der ikke ønskes fælles forældremyndighed, indleder Statsforvaltningen en faderskabssag.
Sognepræsten udsteder herefter en fødselsattest.