Konfirmationerne fra 2025 og fremover
Fra 2025 og fremover vil der tilbydes konfirmation den første lørdag i maj.
I 2026 vil konfirmationen således ligge den 2. maj kl. 9:00 og 11:00 i Vorbasse kirke og kl. 13:00 i Skjoldbjerg kirke
Hvis der er nogen som har brug for en alternativ dato, er det muligt også at holde konfirmation dagen efter, søndag kl. 10:30.
Konfirmationsforberedelse
Alle elever i 7. klasse tilbydes at deltage i konfirmationsforberedelse med henblik på konfirmation i Vorbasse eller Skjoldbjerg kirke næste forår.
Normalt er der indskrivning af konfirmander efter gudstjenesten enten den sidste søndag i august eller den første søndag i september.
Konfirmationsforberedelsen foregår i Vorbasse kirke og sognehus. Når det er afgjort, hvornår forberedelsen vil ligge, bliver der sendt information ud på Vorbasse skoles intranet.