Hverdagsglimt

Adventskoncert i Vorbasse kirke

Søndag den 17. december kl. 19.00 giver Billund Pigekantori koncert i Vorbasse Kirke. Koret, som ledes af organist Christine Toft Kristensen, består af 34 piger fra 3. til 10. klasse. Ved aftenens koncert medvirker endvidere sopran Anne Marie Wæver og pianist Charlotte Støjberg, som akkompagnerer koret. Programmet vil bestå af både kendte og mindre kendte julesange og – salmer samt fællessalmer.

Efter koncerten er Menighedsrådet vært ved kaffe og kage.

Alle er velkommen.

 

Lucia og kor i Skjoldbjerg

Den 1. søndag i advent kl. 14:00 starter adventshyggen i Skjoldbjerg kirke

Ved Vorbasse og Skjoldbjerg kirker mærker vi forventningen og glæder os til hygge i adventstiden. Vi starter julemåneden op med Luciakor, fællessang og de 9 læsninger i Skjoldbjerg kirke 1. søndag i advent kl. 14:00.

Juletræstænding ved Medborgerhuset

Efter gudstjenesten står Skjoldbjerg Beboerforening for hygge i Medborgerhuset, hvor der kan købes æbleskiver og glögg inden der er juletræstænding og dans om byens fine juletræ.
Alle er velkomne!