Studieorlov
Som mange ved, har jeg søgt og fået bevilget forældreorlov og studieorlov fra den 20. februar til 1. juli 2023. Det glæder vi os rigtig meget til. Jeg skal læse en masse af og omkring en dansk teolog, som hedder Theodor Jørgensen (1935-2018), og som var professor i Dogmatik ved Københavns Universitet. Jeg brugte også Theodor, da jeg skrev speciale i forbindelse med teologistudiet, og jeg er stadig meget begejstret for, hvordan han formår at formulere kristendommens dogmer i vores tid på en måde, så det vedkommer mennesker.
Vikar Mattias Skærved
I perioden 1. marts – 30. juni ansættes Mattias Skærved som vikar. Han bliver indsat ved gudstjenesten søndag den 5. marts kl. 10:30 i Vorbasse kirke. Efter gudstjenesten vil der være en let frokost i sognehuset, hvor alle har mulighed for at hilse på.
Mange hilsner Susanne
Julens gudstjenester 2022
“Og det skete i de dage…”
Der er igen jul i kirkerne og der er plads til jer alle. Kom, og vær med til, at få taget til at løfte sig, når vi synger julens salmer.
Den 24. december kl. 14:00 og kl. 16:30 i Vorbasse og kl. 15:15 i Skjoldbjerg.
Juledag den 25. december kl. 10:30 i Vorbasse.
2. juledag den 26. december kl. 9:00 i Skjoldbjerg.
Nytårsdag den 1. januar kl. 14:30 i Skjoldbjerg og kl. 16:00 i Vorbasse.
Glædelig jul til jer alle!
Kirkegårdsvandring i Vorbasse
De seneste par år har vi arbejdet med forskellige grønne tiltag på kirkegårdene. Vi vil gerne dele vores erfaringer med alle interesserede, derfor inviterer vi til kirkegårdsvandring i Vorbasse på torsdag den 1. september 2022 kl. 16:30.
Vi mødes ved kirken, og går en tur med graver Søren Madsen og medhjælper Eva Frank.
Alle er velkommen!