Begravelsesformer på Skjoldbjerg kirkegård
På Skjoldbjerg kirkegård er der mulighed for traditionel kistebegravelse, samt både urne og kistebegravelse i plæneområde. Der er også, her i 2017, lavet mulighed for at vælge et urnegravsted.
Traditionel kistebegravelse
Gravstederne kan anlægges efter eget ønske, dog må gravminder maks. være 150 cm høje. Gravstederne er indhegnet med enten thuja eller bøg, som betales og vedligeholdes af kirkegården.
Gravstedsindehaveren må gerne selv vedligeholde gravstedet men kan efter aftale overdrage vedligeholdelsen til graveren.
Der kan nedsættes både urner og kister i gravstederne.
Urne og kistegrave i græs
På urnegravsteder i græsset må der anbringes en mindeplade i størrelsen indtil 65*45 cm, 10/20 cm høje.
På kistegravsteder i græsset må der anbringes en mindeplade i størrelsen indtil 80*60 cm, 10/20 cm høje.
Mindepladen skal være af upoleret natursten og skal være flad på bagsiden.
Vaser som er godkendt af menighedsrådet må anvendes, dog maks 2 stk. pr. gravsted.
Anbringelse af figurer på gravminderne er ikke tilladt.
Traditionelle urnegravsteder
Gravstederne er beregnet til to urner. Der må på gravstederne anbringes natursten uden sokkel, og maks højde på 60 cm.
Urnegravstederne har hæk af thuja, som betales og vedligeholdes af kirkegården.
Lapidarium på Skjoldbjerg kirkegård
Lapidariet ligger nord for kirken, over mod skoven. Indtil videre har vi i Skjoldbjerg haft plads til alle de gamle sten fra nedlagte gravsteder. Med tiden, når der bliver pladsmangel, skal man regne med at gravminder bortskaffes ved fredningstidens og vedligeholdelsesaftalens ophør.
Anlæg af gravstedet
Et par gode råd ved anlæg af gravsted
Efter begravelsen går der normalt ca. 2 – 4 måneder, hvor jorden sætter sig. I den periode anlægger vi helst ikke gravstedet. Plantning på gravstedet foregår primært i forårs- og efterårstiden, hvor jorden er egnet til dette.
Når man er ude ved stenhuggeren for at købe en gravsten eller træffe aftale om en tilføjelse på stenen, er det en god idé, at købe eventuelle granitvaser, trædesten, fuglebade samt sten til bed i samme ombæring, fordi man så får noget der passer sammen. Det kan endvidere blive dyrere at anskaffe dette efterfølgende.
Runde marksten skal man selv skaffe, hvis man ønsker et anlæg med disse.
De traditionelle gravsteder på Vorbasse og Skjoldbjerg kirkegårde er forholdsvis små, så man skal passe på at stenen ikke bliver alt for stor. Der vil typisk også kun være plads til 4 planter på gravstedet, medmindre man vælger meget små stenbedsplanter o.l.
Vejledende pris ved gravstedsanlæggelse
Prisen for vores hjælp til anlæg af gravstedet udgør materialerne + vores løn for den tid det tager. Det tager typisk 2-3 timer at anlægge et standardgravsted.
Uden bed: 1400 -1700 kr.
Med et bed foran stenen: 1900-2400 kr.
Lapidariet i Vorbasse
Det nuværende lapidarie blev etableret i foråret 2014…
Vorbasse kirkes historie
Historien om Vorbasse middelalderkirke
Oprindelig var Vorbasse kirke en ret beskeden romansk kvaderstensbygning fra ca. midt i 1300 tallet, der kun bestod af skib og kor.
I begyndelsen af 1500-tallet blev kirken udvidet en del mod vest med tværskib og tårn, desuden blev både kirkeskib og kor forhøjet med teglsten. Ved den udvidelse genbrugtes bl.a. sokkelkvadre fra den kirke, der lå i Fitting.
Det oprindelige tårn styrtede ned i 1670erne. Det nuværende tårn er fra 1885 og ommuret ved en restaurering i 1965.
Våbenhuset fik sit nuværende udtryk i 1848. Før 1848 var det opført som et bindingsværk.
Vorbasse “Hellig Legems Kilde”
Den store udvidelse skyldes formodentlig, at Vorbasse kirke i senmiddelalderen var en valfartskirke med en helligkilde. Kilden blev kaldt: ” Hellig Legems Kilden”. I dag er kilden udtørret og tildækket, men dens placering er stadig markeret med en sten i den sydlige kirkegårdsmur.
Oprindelig var der 2 store kildemarkeder, den ene afholdtes (d. 30.april) på Valborgs aften og den anden afholdtes (d. 19. juni) på Hellig Legems aften.
Kilden er nok også oprindelsen til det årlige Vorbasse marked , der i dag finder sted i dagene omkring næstsidste fredag i juli måned.
Døbefonten i Vorbasse kirke
Vorbasse kirkes ældste inventar er kummen af den romanske
granitdøbefont, hvor foden dog er fra 1965. Kummen har været fastmuret i korbuens nordvange, og blev frigjort for cement i 1965 og er nu fritstående på samme plads.
Dåbsfadet er af messing og anskaffet i 1889.
Og dåbskanden, også af messing, er anskaffet ca. 1905.
Fra 1883-1889 han man anvendt et hvidt vaskefad af fajance.
Altersølvet i Vorbasse kirke
Altersølvet menes at være fra 1738 og selve alterkalken er vist nok den ældste brugsgenstand i Vorbasse sogn, der stadig er i brug.
De to alterstager er 42,8 cm høje men lidt forskellige i proportionerne. Der har en gang været anbragt lysattrapper af gulmalet træ i stagerne, for at spare på de dyre stearinlys. På gamle fotos kan man se at der var anbragt 3 af disse stager på alteret. Den sidste var dog ca. 10 cm lavere end de to vi har nu.
Den syvarmede stage er 52,5 cm høj og skænket til kirken i 1930
Prædikestol
Prædikestolen har sandsynligvis siddet i midten af et pulpitur, hvorpå alle 12 apostle har været udskåret, men de 9 er forsvundet, tilbage er kun Thomas med spydet, Bartolomæus med en stor krum kniv og Filip med en stav, og Kristus selv med korsstav og en velsignende højre hånd i prædikestolens front.
Der er malet årstallet 1594 på himlen over selve stolen. og man mener at det er Vorbasse snedkeren der har lavet den. På himlens underside er der en udskåret roset og en hængende due.
Altertavle
Altertavlen (1599) og prædikestolen (1594) er udført af en billedskærer, der blev kaldt “Vorbasse-snedkeren”. Malerierne på altertavlen stammer fra omkring 1846, hvor tavlen blev malet op af en lokal maler.
Niels Holmgaards stager
De to syvarmede egetræslysestager, kaldes kandelabre, er lavet af Niels Holmgaard ca. 1960. De anvendes ved særlige gudstjenester og ved dåb. De er også altid tændt ved begravelser, og står på hver sin side af kisten.
Stolestader og bænke i Vorbasse kirke
Stolestadernes fronter i tårnrummet samt på de forreste bænke er fra slutningen af 1500-tallet, desuden er der i koret fire fronter der er fra 1701. Alle de øvrige bænke er fra omkring 1894.
Kirkeklokken i Vorbasse
Klokken “Anna” er fra 1507. Den var muligvis oprindelig stormklokke i Ribe. Klokken blev skænket af Biskop Iver Munk fra Ribe. I februar 2008 blev der monteret automatik på klokken.
Orglet i Vorbasse kirke
Pulpituret og Kirkens orgel, der er på 12 stemmer er bygget i 1990 af P. Bruhn & Søn, Arslev.
Restaurering af Vorbasse kirke i 2010
I Maj 2010 påbegyndes en omfattende restaurering af kirkegavlen, hvor en stor del af murstenene på den sydlige side af kirken skiftes ud. Der udskiftedes også et spær på taget over våbenhuset. Dette er naturligvis lavet efter de gamle håndværksmæssige traditioner.
Kapellet i Vorbasse
I den vestlige del af den gamle kirkegård er der et lille kapel som er opført i røde teglsten og med tegltag. Der er et blyindfattet glasvindue i endegavlen. Motivet er designet af tidligere sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen.
Graverhuset i Vorbasse
I de lave hvidkalkede bygninger syd for kirkegården var der oprindelig beboelse. Her havde graveren sin bopæl.
I dag er der indrettet lokaler til kirkegårdens personale i bygningen. Desuden er der et offentlig toilet med pusleplads og adgang for kørestole.
Kirken og Vorbasse by.
Vorbasse kirkes placering
Kirken ligger midt på den gamle del af kirkegården, og er omkranset af et stendige. Mod vest er kirkegården udvidet med et areal, der er omkranset af et læhegn, primært af cypres og gran. På indersiden af diget mod syd samt den vestre del mod nord var der en række birketræer, disse blev dog fjernet på provstens foranledning i november 2008.
Kirken ligger i den nordøstlige udkant af byen og grænser op til det åbne land mod nord og øst. Sydvest for kirken er der et åbent areal med græsplæne, som grænser op til et nybyggeri med lave rækkehuse. Rækkehusenes beskedne højde skal sikre, at de ikke svækker kirkens dominans over området. Mod sydøst er der et pænt og meget velholdt nedlagt landbrug, som styrker kirkens forhold til det åbne land. Set fra byen markerer kirken sig ikke ret meget, og kun enkelte steder er det muligt at se den mellem bebyggelse og træer. Det er nok mod syd at kirkens dominans over nærområdet er størst.