1. maj 2017 | Praktisk info
Et barns fødsel registreres i moderens bopælssogn af en jordemoder. Har der ikke medvirket en jordemoder skal forældrene indsende en fødselsanmeldelse til præsten.
Hvis forældrene er ugifte, og der ønskes fælles forældremyndighed, skal der udfyldes og afleveres en Omsorgs- og ansvarserklæring til sognepræsten inden 14 dage efter barnets fødsel. Normalt udleveres blanketten på sygehuset efter fødslen, men den kan også fås hos sognepræsten eller udskrives på www.personregistrering.dk. Hvis der ikke ønskes fælles forældremyndighed, indleder Statsforvaltningen en faderskabssag.
Sognepræsten udsteder herefter en fødselsattest.
1. maj 2017 | Udvalg
Sognehusudvalg består af hele rådet.
De har særligt været aktive omkring opførelse, indkøb og vedligehold i Sognehusets opstart.
10. apr 2017 | Højtider
Hvad sker der i påsken i Vorbasse og Skjoldbjerg kirker?
Skærtorsdag med aftensgudstjeneste i Skjoldbjerg kirke
Vi starter skærtorsdag og mindes Jesu sidste måltid med disciplene. Det er blevet en tradition at vi holder aftengudstjeneste i Skjoldbjerg og efterfølgende fortsætter måltidsfællesskabet med hjemmebagt og rødvin i kirkehuset. Herved knytter vi an ved den sidste nadver og tager sammen hul på de kommende påskedage.
Langfredag
Langfredag er dagen hvor Jesus hænger på korset. Den triste og tunge dag, som aldrig synes at få ende.
Begge gudstjenester på langfredag er liturgiske gudstjenester, dvs. gudstjeneste uden prædiken, men med sang, musik og læsninger.
Påskedag
Påskemorgen fejes det glædelige opstandelsesbudskab, som lød til kvinderne ved graven.
2. Påskedag
Det er stadig svært at fatte betydningen af opstandelsen, men på vejen til Emmaus, fornemmer vi sammen med to af hans disciple Jesu nærvær.
Kort om påsken i den kristne kirke
Palmesøndag
Med palmesøndag indledes den såkaldt stille uge. »Stille« hentyder til det præg, dagene har af erindringen om Jesu lidelse og død. I gamle dage var
klokkernes knebel indbundet med klude, så at ringningen blev dæmpet og sorgfuld.
På Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem og blev af skarerne modtaget med palmegrene og hyldestråb, fordi de i ham så Messias, deres ventede befrier. Denne feststemning modsvares dog af den lidelse, der venter forude i form af disciplen Judas’ forræderi og Langfredags korsfæstelse og død.
Skærtorsdag
»Skær« er et gammelt ord for ren. Navnet kan stamme fra den vaskning af disciplenes fødder, som Jesus gjorde denne aften inden sin tilfangetagelse. Jesus forklarede selv sin handling ved at byde sine disciple at gøre det samme ved hinanden; et udtryk for, at ligesom Guds søn tjente os i ydmyghed, sådan skal også vi tjene hinanden. Tidligere fandtes der af den grund i visse lande en tradition for, at kongen og højtstående folk i kirken denne dag skulle vaske fattiges fødder fødder som symbol på indbyrdes kærlighed. Paven i Rom praktiserer stadig denne skik.
Skærtorsdag aften blev også nadveren indstiftet. Ved påskemåltidet sammen med disciplene foregriber Jesus her sin offerdød på korset. Det gør han ved at omtale brødet som «mit legeme der gives for jer» og kalken med vin som «den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse».
Hver søndag i kirken gentager vi dette måltid og Jesu ord til sine disciple.
Når vi i dag går til nadver er det mere end en mindesfest for en afdød; nadveren er samvær med Jesus Kristus, der i brødet og vinen er usynligt til stede. Dermed er det en levende fortsættelse af Jesu måltidsfællesskab med toldere og syndere og disciple. Samtidig er nadveren også en forsmag på det fællesskab og den glæde, der varer ved ind i Guds evige virkelighed.
Langfredag
Langfredag er dagen for Jesu korsfæstelse og død. I Jesu død på korset ser vi det uskyldige lam, der ofrer sig til soning af menneskers troløshed, ondskab og svigt. Samtidig har det offerblod, som rinder fra Jesu sår, samme effekt som det blod, israelitterne smurte på dørstolperne i Egypten, og som gjorde, at dødens engel gik forbi.
Jesus lider døden én gang for alle og på vores vegne, så at døden ikke kan kræve os, når vi engang dør den legemlige død.
I kirken markeres dagens alvor og sorg ofte ved en mere afdæmpet gudstjeneste; der tændes ikke alterlys og mange steder fejres der ikke nadver.
Påskesøndag
Påskesøndag er Jesu Kristi opstandelsesdag.
Den dag, hvor kvinderne gik ud for at salve deres elskede vens døde legeme, men fandt graven tom.
Det er dagen, hvor den korsfæstede efter sin nedfart til dødsriget nu møder sine disciple som den opstandne; et møde, der vækker både frygt og vild
glæde blandt disciplene.
Påskesøndag er påskens højdepunkt og den glædesbegivenhed, som stråler gennem alle påskens dage, selv Langfredags mørke og død.
I virkeligheden begynder påskemorgen allerede påskenat. Aftenen og natten mellem lørdag og søndag er det tidspunkt, kirken oprindeligt har fejret Herrens opstandelse. I flere kirker lyder påskenat forkyndelsesråbet »Kristus er opstanden!« og menigheden svarer: »Ja, han er sandelig opstanden!«
I oldkirken, da voksendåb endnu var det almindelige, lå dåben altid påskenat. Det gjorde den, fordi dåben netop er den begivenhed, hvor vi bliver en del af Kristus og igennem Ham lider døden for også at kunne opstå med Ham.
Anden påskedag
Anden påskedag er fuld af glædesgenskæret fra Påskedag.
Til gudstjenesten hører vi om, hvordan de to vandrende disciple på vej mod Emmaus møder den opstandne på vejen og om, hvordan Maria Magdalene møder Ham på vej igennem gravhaven.
