2. apr 2024 | Forside
Der er 2 hold konfirmander i år. Begge hold konfirmeres den 27. april klokken 9:00 eller klokken 11:00.
Klokken 9:00 konfirmeres:
Louis Ravn Christiansen
Malene Staun Skytte Jørgensen
Luna Esmann Andresen
Frederik Trans Bruun-Rasmussen
Valdemar Søgård Andersen
Johanna Riiskjær Hansen
Emil Scheel Mols
Isa Joof
Madison Bryan
Sara Spangfort Pedersen
Luca Munk Stoustrup
Mads Bøgelund
Klokken 11:00 konfirmeres:
Mikas Søndersø Madsen
Elias Holstein Vøttrup
Ida Aune Fey
Cecilie Carstensen
Emma Søgaard Sørensen
Leah Hartmann
Kimmie Knudsen
Lærke Winkler Thomassen
Line Bertelsen Lundsgaard
Perle Lucia Due Folmer Hederidder
Jeppe Lange Birkelund
Oskar Dencker Sloth Andresen
Rasmus Åskov Kristensen
2. apr 2024 | Forside, Praktisk info
Konfirmationerne fra 2025 og fremover:
Fra 2025 og fremover vil der tilbydes konfirmation den første lørdag i maj.
I 2025 vil konfirmationen således ligge den 3. maj kl. 9:00 og 11:00 i Vorbasse kirke og kl. 13:00 i Skjoldbjerg kirke
Hvis der er nogen som har brug for en alternativ dato, er det muligt også at holde konfirmation dagen efter, søndag kl. 10:30.
Konfirmationsforberedelse
Alle elever i 7. klasse tilbydes at deltage i konfirmationsforberedelse med henblik på konfirmation i Vorbasse eller Skjoldbjerg kirke næste forår.
Der vil være indskrivning af konfirmander efter gudstjenesten den første søndag i september.
Konfirmationsforberedelsen foregår i Vorbasse kirke og sognehus. Når det er afgjort, hvornår forberedelsen vil ligge, bliver der sendt information ud på Vorbasse skoles intranet.
20. mar 2024 | Forside

Mandag den 1. april kl. 16:00
Indbyder Menighedsrådet samt KFUM og KFUK til genhør med gospelkoret “South City Gospel Choir” i Vorbasse kirke.
South City Gospel Choir fra Kolding blev dannet i september 2009 og består af ca. 45 sangere. Koret synger moderne gospel, men også nogle af de gamle, velkendte klassikere.
Koret øver og holder til i “Kirke-i-byen”, Kolding, hvor de også medvirker ved bl.a. gospelgudstjenester.
South City Gospel Choir har optrådt talrige steder i Danmark – bl.a. på Plænen I Tivoli, København og koret har været på turne i Rumænien og London, og sidste sommer var de her i Vorbasse.
I 2014 udgav koret sammen med to andre kor gospel CD’en “All Blessings” med 12 sange – alle sammen komponeret og skrevet af korets dirigent og leder Steffen Bay. I 2019 udgav koret musikvideo’en ”You Are Faithful” i forbindelse med korets 10-års jubilæum.
Koncerten er gratis og alle er velkommen.
29. jan 2024 | Forside

Bliv indsamler og red liv
Søndag den 10. marts 2024 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker ramt af katastrofer. Kom og vær med!
Hvert år plejer vi i Vorbasse og Skjoldbjerg sogne, at deltage i Folkekirkens sogneindsamling. Vi har brug for flere indsamlere, så hele sognet kan få besøg. Vil du hjælpe? Så kan du melde dig som indsamler hos Birgit Thomsen på mobil: 22 81 25 41 eller mail: etbt@svenet.dk
Vi mødes i Sognehuset umiddelbart efter 9:00 gudstjenesten i Vorbasse kirke. Vi samler ind i tidsrummet ca. kl. 10-12.
Krige, konflikter og katastrofer er blevet en stor del af alles hverdag, uanset hvor vi bor, og hvem vi er.
Herhjemme oplever vi, at vejret forandrer sig og bliver mere ekstremt. Andre steder har vejret allerede ændret sig så markant, at familier er tvunget til at lægge deres liv om eller i værste fald flygte i sikkerhed.
Klimaforandringerne er ikke længere noget vi frygter en dag vil ramme. Det er allerede sket.
Det er ikke kun konsekvenserne af klimaforandringerne, der er rykket tæt på. I Ukraine raser krigen snart på sit tredje år. De voldsomme bombardementer, og den konstante frygt har sat sig dybt i befolkningen, og mange børn kan ikke længere huske livet før invasionen.
I Israel og Palæstina er menneskeliv meningsløst gået tabt, familieliv er slået itu, og op mod to millioner mennesker i Gaza er blevet fordrevet uden at kunne finde sikkerhed.
Det er lige dér, midt i katastrofen, at udsatte mennesker har brug for akut nødhjælp for at overleve.
Derfor går pengene fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i år til at hjælpe mennesker ramt af katastrofer.
Vi uddeler blandt andet mad, varme tæpper, et sikkert sted at bo eller penge, så de ramte selv kan bestemme, hvad de har brug for.
Håbet spirer i Malawi
I marts 2023 blev Malawi ramt af den længste og værste cyklon, der nogensinde er i målt i verden. Cyklonen varede i fem uger og dræbte mere end 1000 mennesker. Mange flere er stadig savnede og frygtes begravet under store sten og sand.
Fatima bor med sine tre børnebørn i Malawi. Hun står i dag stærkere, når klimakatastroferne rammer, fordi hun sammen med resten af landsbyen har fået adgang til vand og hjælp til at plante træer og dyrke nye afgrøder.
“Hvis jeg ikke havde modtaget hjælp, havde vi haft svært ved at overleve cyklonen”.

Vær med!
Siden 1999 er der samlet godt 260 millioner kroner ind, som har forbedret livet for millioner af mennesker verden over.
Pengene fra sogneindsamlingen bidrager hvert år til, at mennesker i nød kan sikre sig selv en stabil indkomst og få mad på bordet.
Du kan melde dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder. Kontakt allerede nu Birgit Thomsen på mobil: 22 81 25 41 eller mail: etbt@svenet.dk for at melde dig som indsamler.
7. jul 2023 | Forside
Forleden havde vi gæster fra udlandet på besøg i kirken. Vi fik en snak om vores små traditioner i forbindelse med gudstjenester. Bl.a. skulle jeg forklare, hvad våbenhuskaffe er for noget?
Som mange af jer ved, er det en kort stund, hvor vi alle kan hilse på hinanden, og sammen kan drikke en kop kaffe/te umiddelbart efter de fleste af vores gudstjenester. Det foregår i våbenhuset eller lige uden for kirkedøren, når vejret er godt.
Jeg tror, at det billede vores gæster gik hjem med på nethinden, var noget a´la illustrationen her, med bord og stole lige uden for kirkedøren.
Rigtig god dag til jer alle!
Hilsen Eva

PS: Våbenhuskaffen er en tradition som Susanne indførte, da hun startede som vores sognepræst i 2010.
PSps: illustration er lavet ved hjælp en AI generator.